{"id":3553,"date":"2023-03-01T16:08:54","date_gmt":"2023-03-01T16:08:54","guid":{"rendered":"https:\/\/csiag.eu\/?p=3553"},"modified":"2025-03-04T10:57:02","modified_gmt":"2025-03-04T10:57:02","slug":"ioniserende-straling","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/csiag.eu\/da\/blog\/2023\/03\/01\/ionisierende-strahlung\/","title":{"rendered":"Ioniserende str\u00e5ling"},"content":{"rendered":"<div id=\"ez-toc-container\" class=\"ez-toc-v2_0_87_1 counter-hierarchy ez-toc-counter ez-toc-grey ez-toc-container-direction\">\n<div class=\"ez-toc-title-container\">\n<p class=\"ez-toc-title\" style=\"cursor:inherit\">Indholdsfortegnelse<\/p>\n<span class=\"ez-toc-title-toggle\"><\/span><\/div>\n<nav><ul class='ez-toc-list ez-toc-list-level-1' ><li class='ez-toc-page-1 ez-toc-heading-level-2'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-1\" href=\"https:\/\/csiag.eu\/da\/blog\/2023\/03\/01\/ionisierende-strahlung\/#Einheiten\" >Enheder<\/a><\/li><li class='ez-toc-page-1 ez-toc-heading-level-2'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-2\" href=\"https:\/\/csiag.eu\/da\/blog\/2023\/03\/01\/ionisierende-strahlung\/#Strahlenarten\" >Typer af str\u00e5ler<\/a><\/li><li class='ez-toc-page-1 ez-toc-heading-level-2'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-3\" href=\"https:\/\/csiag.eu\/da\/blog\/2023\/03\/01\/ionisierende-strahlung\/#Radon_%E2%80%93_als_Heilmittel\" >Radon - som et middel<\/a><\/li><li class='ez-toc-page-1 ez-toc-heading-level-2'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-4\" href=\"https:\/\/csiag.eu\/da\/blog\/2023\/03\/01\/ionisierende-strahlung\/#Messgerate\" >M\u00e5leudstyr<\/a><\/li><li class='ez-toc-page-1 ez-toc-heading-level-2'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-5\" href=\"https:\/\/csiag.eu\/da\/blog\/2023\/03\/01\/ionisierende-strahlung\/#Definition_Grenz-_Richt_und_Referenzwert\" >Definition af gr\u00e6nsev\u00e6rdi, vejledende v\u00e6rdi og referencev\u00e6rdi<\/a><\/li><li class='ez-toc-page-1 ez-toc-heading-level-2'><a class=\"ez-toc-link ez-toc-heading-6\" href=\"https:\/\/csiag.eu\/da\/blog\/2023\/03\/01\/ionisierende-strahlung\/#Interpretation_der_Messwerte\" >Fortolkning af de m\u00e5lte v\u00e6rdier<\/a><\/li><\/ul><\/nav><\/div>\n<span class=\"span-reading-time rt-reading-time\" style=\"display: block;\"><span class=\"rt-label rt-prefix\">L\u00e6setid<\/span> <span class=\"rt-time\"> 4<\/span> <span class=\"rt-label rt-postfix\">minutter<\/span><\/span>\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ioniserende str\u00e5ling er um\u00e6rkelig for mennesker, den er lugtfri, smagl\u00f8s og usynlig. Den opst\u00e5r, n\u00e5r atomer i radioaktive stoffer henfalder, som det sker overalt i naturen.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Einheiten\"><\/span>Enheder<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Men dette atomare henfald kan m\u00e5les. <em>Antoine Henri Becquerel<\/em> modtaget i 1903, sammen med <em>Marie<\/em> og <em>Pierre Curie<\/em>Nobelprisen for opdagelsen af radioaktivitet. Efter at henfaldshastigheden, dvs. antallet af henfaldne atomer pr. sekund, oprindeligt blev udtrykt i curie (Ci), har enheden bequerel (Bq) v\u00e6ret brugt siden 1998.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">If\u00f8lge den svenske l\u00e6ge og fysiker <em>Rolf Sievert<\/em>I 1979, 13 \u00e5r efter hans d\u00f8d, blev enheden sievert (Sv) defineret som den internationale enhed for den \u00e6kvivalente dosis. Den beskriver eksponeringen (dosis) af en biologisk organisme i joule pr. kg ganget med <a href=\"https:\/\/de.wikipedia.org\/wiki\/Strahlungswichtungsfaktor\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">V\u00e6gtningsfaktor for str\u00e5ling<\/a>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Der skelnes mellem \u00e6kvivalens (H), effektiv (D<sub>eff<\/sub>) og organdosis (H<sub>T<\/sub>).<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den effektive dosis tager h\u00f8jde for organernes forskellige f\u00f8lsomhed. Gr\u00e6nsev\u00e6rdien for personer, der ikke er erhvervsm\u00e6ssigt udsat for str\u00e5ling<sup>(1)<\/sup> er 1 mSv\/a, for personer, der erhvervsm\u00e6ssigt uds\u00e6ttes for str\u00e5ling<sup>(2)<\/sup> ved 20 mSv\/a.<br>Organdosis beskriver den dosis, der absorberes af det respektive organ, i Tyskland f.eks. \u00f8jets linse 15 mSv\/a<sup>(1)<\/sup>eller 20 mSv\/a<sup>(2)<\/sup>ekstremiteter 50 mSv\/a<sup>(1)<\/sup>eller 500 mSv\/a<sup>(2)<\/sup> Det er det. <a href=\"https:\/\/www.gesetze-im-internet.de\/strlschv_2018\/StrlSchV.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">StrlSchV \u00a771<\/a>.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Strahlenarten\"><\/span>Typer af str\u00e5ler<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Afh\u00e6ngigt af hvilken type str\u00e5ling, der skal m\u00e5les, findes der forskellige m\u00e5lemetoder og apparater.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">En geigert\u00e6ller, opkaldt efter <em>Johannes Wilhelm Geiger<\/em>eller Geiger-M\u00fcller-t\u00e6ller\u00f8r, suppleret med navnet p\u00e5 hans ph.d.-studerende <em>Walther M\u00fcller<\/em>kendt siden 1929, bruges til at m\u00e5le det radioaktive henfald af alfa-, beta- og gammastr\u00e5ling. Sekvensen giver ogs\u00e5 information om str\u00e5lingens stigende gennemtr\u00e6ngningsevne.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Alfa-str\u00e5ling<\/strong> (\u03b1) findes i tunge kerner som f.eks. uran-238.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Betastr\u00e5ling<\/strong> (\u03b2) skabes, n\u00e5r atomkernen omdannes til en kerne af et andet grundstof. Der skelnes her mellem \u03b2<sup>+<\/sup>elementet med det n\u00e6stlaveste og \u03b2<sup>-<\/sup>grundstoffet med det n\u00e6sth\u00f8jeste atomnummer. Begge dele er ioniserende str\u00e5ling.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Gammastr\u00e5ling<\/strong> (\u03b3) er en elektromagnetisk str\u00e5ling med en b\u00f8lgel\u00e6ngde p\u00e5 kun 0,005 nm (svarende til 59.958.491,6 THz(!)) og produceres efter \u03b1- eller \u03b2-henfald af den energi, der frigives i processen, ogs\u00e5 kendt som \u03b3-overgangen. Dette er ikke et henfald, da antallet af neutroner og protoner i kernen forbliver u\u00e6ndret. N\u00e5r de passerer gennem en krop (menneske, dyr, frugt osv.), bryder de elektroner, der frigives i processen, og de resulterende r\u00f8ntgenstr\u00e5ler kemiske bindinger og for\u00e5rsager bl.a. celle- og DNA-skader.<br>Den <em>V\u00e6gtningsfaktor for str\u00e5ling<\/em> er 1 og fungerer som reference for andre typer str\u00e5ling med hensyn til deres skadelighed for organismen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Radon<\/strong> (Rn) er et radioaktivt grundstof, en \u00e6delgas, der forekommer naturligt overalt i verden som den mest stabile isotop. <sup>222<\/sup>Rn med en halveringstid p\u00e5 3,8 dage, som produceres under henfaldet af uran og radium. Henfaldsproduktet polonium (Po), som udsender \u03b1-partikler og har en halveringstid p\u00e5 138 dage, er den prim\u00e6re \u00e5rsag til sundhedsrisikoen, is\u00e6r isoptopen <sup>210<\/sup>Po <sup>212<\/sup>Po, <sup>214<\/sup>Po, <sup>216<\/sup>Po, <sup>218<\/sup>Po. Den biologiske halveringstid i kroppen er 50 dage.<br>\u03b1-str\u00e5ling er n\u00e6ppe skadelig udvendigt, da indtr\u00e6ngningsdybden allerede er absorberet i det \u00f8verste hudlag. Men da radon er opl\u00f8seligt i drikkevand, er der tale om en indre eksponering, som har en direkte effekt p\u00e5 cellerne og kan lagres i organerne.<br>Str\u00e5lingsv\u00e6gtningsfaktoren er 20 og repr\u00e6senterer dermed en tyve gange h\u00f8jere skadelighed end eksponeringen for \u03b3-str\u00e5ling over den samme tidsenhed.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Radon_%E2%80%93_als_Heilmittel\"><\/span>Radon - som et middel<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Efter at radon ovenfor er blevet beskrevet som sundhedsskadeligt, kommer her et modsatrettet aspekt af dets anvendelse som middel.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Mange kurbade rundt om i verden tilbyder radonkure baseret p\u00e5 ind\u00e5nding af radonholdig luft og indtagelse af radonholdigt vand. Overvejende med <a href=\"https:\/\/pubmed.ncbi.nlm.nih.gov\/23864139\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">Reumatiske sygdomme<\/a> langvarige forbedringer af symptomerne, men ogs\u00e5 i tilf\u00e6lde af <a href=\"https:\/\/pubmed.ncbi.nlm.nih.gov\/29116046\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">Bet\u00e6ndelse i de \u00f8vre og nedre luftveje<\/a>som det fremg\u00e5r af det linkede studie.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Vi anbefaler ogs\u00e5 bogen af <a href=\"https:\/\/www.verlagdrkovac.de\/978-3-8300-8183-8.htm?bb=1\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">RADIZ Radon dokumentations- og informationscenter Schlema e. V. (Ed.)<\/a>udgivet af Dr. Kova\u010d, som ogs\u00e5 beskriver den medicinske baggrund for radons p\u00e5virkning af menneskekroppen.<br><\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Messgerate\"><\/span>M\u00e5leudstyr<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De ovenn\u00e6vnte Geiger-M\u00fcller-m\u00e5lere registrerer generelt \u03b2- og \u03b3-str\u00e5ling i det lavere prissegment. M\u00e5lere, der registrerer \u03b1-str\u00e5ling, er prissat til over ca. 600 euro.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Radonm\u00e5leudstyr, inklusive kalibrering, kan k\u00f8bes for mindre end 200 euro.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Tilstr\u00e6kkelige enheder til hjemmebrugeren er for eksempel \u03b2- \/ \u03b3-m\u00e5leren <a href=\"https:\/\/www.amazon.de\/dp\/B071JWB7TJ?psc=1&amp;ref=ppx_yo2ov_dt_b_product_details\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">GMC500+<\/a> fra GQ, samt radondetektoren <a href=\"https:\/\/www.radonshop.com\/ftlab-radoneye-rd200-radon-gas-monitor-r222-messgeraet\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">RadonEye<\/a> med Bluetooth-forbindelse fra den sydkoreanske producent FTLab, som ogs\u00e5 f\u00e5s i en version - desv\u00e6rre dobbelt s\u00e5 dyr - med WLAN-forbindelse.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Begge enheder har integreret datalagring og numerisk og grafisk visning af m\u00e5leserien.<br>Det udskiftelige LiIon-batteri i den mobile og station\u00e6re geigert\u00e6ller kan oplades via en USB-port. Radondetektoren kr\u00e6ver 12 V DC, f.eks. tilsluttet en powerbank via en StepUp DCDC-konverter eller via en plug-in-str\u00f8mforsyningsenhed eller en 12 V-tilslutning til et k\u00f8ret\u00f8j.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Definition_Grenz-_Richt_und_Referenzwert\"><\/span>Definition af gr\u00e6nsev\u00e6rdi, vejledende v\u00e6rdi og referencev\u00e6rdi<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Betydningen af disse tre v\u00e6rdier bliver ofte forvekslet, s\u00e5 her er den korrekte definition:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Gr\u00e6nsev\u00e6rdi - m\u00e5 ikke overskrides<\/li>\n\n\n\n<li>Vejledende v\u00e6rdi - b\u00f8r overholdes for med sikkerhed at kunne udelukke overskridelse af gr\u00e6nsev\u00e6rdier<\/li>\n\n\n\n<li>Referencev\u00e6rdi - er den knap acceptable koncentration<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><span class=\"ez-toc-section\" id=\"Interpretation_der_Messwerte\"><\/span>Fortolkning af de m\u00e5lte v\u00e6rdier<span class=\"ez-toc-section-end\"><\/span><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den naturlige radioaktive str\u00e5ling er mellem 0,03 ... 0,08 \u03bcSv\/h. Den \u00e5rlige str\u00e5lingseksponering beregnes som (0,03 x 24 x 365) \/ 100 = 0,2628 mS\/a ... (0,08 x 24 x 365) \/ 100 = 0,7008 mS\/a.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Gr\u00e6nsev\u00e6rdier er meget \u00e5bne for fortolkning. Hvis vi t\u00e6nker p\u00e5 de tidligere gr\u00e6nsev\u00e6rdier for r\u00f8ntgenstr\u00e5ling, g\u00e6lder der i dag meget lavere v\u00e6rdier, fordi det nu er muligt at fastsl\u00e5, hvilken skade der for\u00e5rsages af hvilken dosis.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I dag anses omkring 100 mS\/a for at v\u00e6re sundhedsskadeligt. En enkelt dosis p\u00e5 1 S resulterer i str\u00e5lesyge, eller 5 S resulterer i 50% af tilf\u00e6ldene i d\u00f8den inden for en m\u00e5ned.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Radoneksponering varierer meget afh\u00e6ngigt af jordens permeabilitet og uran- eller radiumforekomster, hvilket resulterer i forskellige radonkoncentrationer, der anbefales som \"gr\u00e6nsev\u00e6rdier\".<br>I gennemsnit kan man sige, at 100 Bq\/m<sup>3<\/sup> som gr\u00e6nse for indend\u00f8rs koncentrationer, men ogs\u00e5 200 Bq\/m<sup>3<\/sup> betragtes stadig som acceptable i nogle lande.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Radon er letopl\u00f8seligt i vand og kan derfor ogs\u00e5 indtages med drikkevandet eller ved at ind\u00e5nde vanddampene, n\u00e5r man laver mad eller g\u00e5r i bad. Vandv\u00e6rker reducerer radonkoncentrationen ved at tils\u00e6tte vand med en lavere koncentration fra andre kilder eller ved at belufte med ilt, som delvist fjerner radon fra vandet.<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p><span class=\"span-reading-time rt-reading-time\" style=\"display: block;\"><span class=\"rt-label rt-prefix\">L\u00e6setid<\/span> <span class=\"rt-time\"> 4<\/span> <span class=\"rt-label rt-postfix\">minutter<\/span><\/span>Ioniserende str\u00e5ling er um\u00e6rkelig for mennesker, den er lugtfri, smagl\u00f8s og usynlig. Den opst\u00e5r, n\u00e5r atomer i radioaktive stoffer henfalder, som det sker overalt i naturen. Enheder Dette atomare henfald kan dog m\u00e5les. Antoine Henri Becquerel fik sammen med Marie og Pierre Curie Nobelprisen for opdagelsen af radioaktivitet i 1903. Efter...&nbsp;<a href=\"https:\/\/csiag.eu\/da\/blog\/2023\/03\/01\/ionisierende-strahlung\/\" rel=\"bookmark\">L\u00e6s mere \"<span class=\"screen-reader-text\">Ioniserende str\u00e5ling<\/span><\/a><\/p>","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_lmt_disableupdate":"","_lmt_disable":"","neve_meta_sidebar":"","neve_meta_container":"","neve_meta_enable_content_width":"","neve_meta_content_width":0,"neve_meta_title_alignment":"","neve_meta_author_avatar":"","neve_post_elements_order":"","neve_meta_disable_header":"","neve_meta_disable_footer":"","neve_meta_disable_title":"","footnotes":""},"categories":[1217],"tags":[1240,1230,1234,1229,1241,1253,1225,684,1239,1235,1242,1246,1245,1248,1249,1222,1252,1218,1226,1237,1236,1227,1221,1219,1244,1250,1251,1243,1247,103,1223,1231,1224,1232,1238,1220,1228],"class_list":["post-3553","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-ionisierende-strahlung","tag-alpha-strahlung","tag-antoine-henri","tag-aequivalenz-dosis","tag-becquerel","tag-beta-strahlung","tag-bodendurchlaessigkeit","tag-curie","tag-dosis","tag-durchdringungsfaehigkeit","tag-effektiv-dosis","tag-gamma-srahlung","tag-geiger-mueller-zaehler","tag-geiger-zaehler","tag-gmc500","tag-gmc500-2","tag-grenzwert","tag-innenraum-konzentration","tag-ionisierende-strahlung","tag-marie","tag-organ","tag-organ-dosis","tag-pierre","tag-polonium","tag-radium","tag-radon","tag-radon-belastung","tag-radon-konzentration","tag-radon-strahlung","tag-radoneye","tag-referenzwert","tag-richtwert","tag-rolf-sivert","tag-sievert","tag-strahlenwichtungsfaktor","tag-strahlungsart","tag-uran","tag-walther-mueller"],"modified_by":"Achim Goerner","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/csiag.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3553","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/csiag.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/csiag.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/csiag.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/csiag.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3553"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/csiag.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3553\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/csiag.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3553"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/csiag.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3553"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/csiag.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3553"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}